Undervejs med mennesker
Skitser til en æstetisk inspireret samtalepraksis
Undervejs med mennesker fortæller om, hvordan en kunstnerisk tilgang og forståelse kan inspirere professionelle samtaler. Bogen lader æstetisk tænkning blive til relationel forståelse og tager læseren med på en vandring gennem samtalens forskellige praksisområder.
Bogen er blevet til i samarbejde med billedkunstner Julien Deiss og har et særskilt kapitel med billedværker.
Undervejs med mennesker er en bog om, hvordan et æstetisk blik kan inspirere professionelle samtaler. I arbejdet med vejledende, støttende, coachende eller terapeutiske samtaler kan en kunstnerisk tilgang og forståelse skabe nye indfaldsvinkler til det relationelle arbejde, som styrker og beriger samtalens hjælpende indsats.
Med teatret som kunstnerisk inspirationskilde guides læseren gennem samtalens forskellige landskaber. Det handler om det blik, som samtalen og dens deltagere iagttages igennem. Det handler om den scene, der sættes for samtalen, og det møde relationen etableres igennem. Og det handler om det værk, som deltagerne sammen skaber i samtalen.
Undervejs med mennesker omsætter en tænkning i praksis. Bogen krydser faglige skel og lader æstetisk tænkning blive til relationel forståelse. Den går tæt på samtalens praksis og føjer den sammen med teoretiske og filosofiske tanker i dens baggrund. Det er en litterær fagbog, udformet som essay og forankret i personlige praksiserfaringer. Det er en bog, der insisterer på at værne om livets mange nuancer og holde arbejdet med mennesker levende.
Pris: |
295 kr |
Sideantal: |
220 sider |
Type: |
Hæftet og i farver |
Forlag: |
Tina Lauritsen Forlag |
Udgivelsesdato: |
01.02.2019 |
Udgave: |
1. udgave, 1. oplag |
ISBN: | 978-87-971081-0-9 |
KØB BOGEN HER
Kr. 250,- inkl. moms
Normalpris kr. 295,- . Køb her og hent den i din nærmeste DAO pakkeshop. Der tillægges fragt på kr. 45,-.
(Skriv til mail@tinalauritsen.dk, hvis du vil købe flere bøger samtidigt, så du kun betaler fragt én gang.)
Udtalelser om bogen
af Benedicte Schilling, cand.psych.aut. Specialist og supervisor
Forfatteren tager os med ud på samtalens formaterende og dekonstruerende vandring, hvor hun benytter et andet sprogbrug og tilgang, end vi er vant til, når vi skal forsøge at begribe og italesætte den ramme, den scene og den skabende proces, som det er at udøve samtalepraksis i de forskellige kontekster, som vi gør det bl.a. som psykologer.
Bogen kan anbefales til alle, der arbejder med samtalepraksis. Forfatteren opmuntrer med denne bog til, at vi kigger hen nogle steder, hvor vi normalt ikke kigger så meget og kan blive opmærksomme på de mange muligheder, der findes i selve samtalens værksted.
sproget og begreberne og dermed betydningen og meningen med Narrative Samtaler.
En enestående, vidtskuende og inspirerende bog, som jeg kun kan give min bedste anbefaling.
af Exe Christoffersen, lektor i dramaturgi, Aarhus Universitet
9. april 2019
Undervejs med mennesker drejer sig om, hvordan en æstetisk tilgang og forståelse kan inspirere professionelle terapisamtaler. Kapitlerne hedder Blikket, Scenen, Mødet, Værket og Følgeskabet, og det giver måske en fornemmelse for en bog, der udfolder sig i forskellige sanselige dimensioner, hvor man ser, agerer, deltager, følger indenfor valgte eller givne rammer.
(...) Lauritsen peger på et forhold, som gør analogien og sammenstillingen mellem de to felter spændende, og det er kunstens karakter som uafgørlig. Kunst er en ”forstyrrelse” som griber ind i tilskuerens sanser og forandrer perceptionen – ideelt set. Det uafgørlige handler om at blive rørt af kunsten uden nødvendigvis at vide hvorfor, eller hvad det betyder.
(...) Det æstetiske blik på samtalepraksis, som Lauritsen benytter, anvender forskellige mediale blik. Man kan se på samtale som et landskab, en koreografi, en rejse som afsøger skønhed og en sanselig tilgang til mødet. Selvom vi taler om samtaler, er det ikke blot ordene eller sproget som fylder. Samtalen er også en dialog med kroppen, hvor man kan flytte sig og bevæge sig. Styrken ved Lauritsen er i det hele taget, at hun tænker i medier: Det kan være en rekvisit som medierer samtalen, eller en tavle hvor samtalens rute skitseres. Vi kan sammen gå på opdagelse i barndommens konkrete værelser. Eller vi kan udveksle musikalske citater eller billeder fra den daglige vandring. Lauritsen taler om følgeskab, og det kan både tænkes som instruktørens eller terapeutens rolle. Følgeskabet karakteriseres som en strøm a stream of consciousness og præget af mod og parathed. Det fører frem til en form for æstetisk tilblivelse, som er mere og udenfor den enkelte i kraft af sin skønhed.
(...) Bogens design er flot. Der er luft og mellemrum og som indgang til hvert kapitel er der en transparent side, hvorigennem man kan betragte forfatterens og kunstnerens noter og flugtlinjer. Tina Lauritsen remedierer æstetisk tænkning og tager læseren med på en vandring igennem samtalens forskellige dramaturgier: Adskillelse, forskydning, omvending udfordrer blikket og skaber nye landskaber og lader de vante strukturer falde fra hinanden, mens nye skabes.
(...) Bogen er tænkt som inspiration til folk som arbejder professionelt med samtalens kunst, men jeg tænker faktisk også bogen kan fungere som inspiration for en, som arbejder med teater. Bogen højner bevidsthed om kunstens helbredende effekt både for de udøvende og for tilskuerne. (...)
Læs hele anmeldelsen i Peripeti her.
af Randi Pisani, cand.mag. og selvstændig i Redaktionsbüro
Juni 2019
Undervejs med mennesker er en anbefalelsesværdig bog for alle, der fører samtaler i professionel sammenhæng eller interesserer sig for den betydende samtale som livsgrundlag. Det er ikke en begynderbog i samtalepraksis, men derimod en bog, der på en ny og interessant måde udforsker, hvorledes både den talendes og den lyttendes indre rum aktiveres i samtalen. (...)
April 2019
(...) Undervejs med mennesker omsætter en tænkning i praksis. Bogen krydser faglige skel og lader æstetisk tænkning blive til relationel forståelse. Den går tæt på samtalens praksis og føjer den sammen med teoretiske og filosofiske tanker i dens baggrund. Det er en litterær fagbog, udformet som essay og forankret i personlige praksiserfaringer. Det er en bog, der insisterer på at værne om livets mange nuancer og holde arbejdet med mennesker levende.